Menu

Velkommen i CPH Youth FC

image

 

CPH Youth FC er en fodboldklub, der som en af de eneste i Danmark, udelukkende er for børn og unge. Den strategi gør det muligt at arbejde målrettet med fodbold på børnenes præmisser.

I traditionelle fodboldklubber handler det ofte om at opnå succes for klubbens bedste seniorhold. Der bruges tid og penge på, at klubbens fodboldflagskib kan opnå gode resultater, men det sker ofte på børnenes bekostning. I CPH Youth FC er det anderledes, for her er der udelukkende fokus på børn og unge.

I CPH Youth FC kan man kun spille indtil man bliver 19 år. Til gengæld har vi mulighed for at give medlemmerne en struktureret fodbolduddannelse med en masse sjove oplevelser på og udenfor banen. For os er det vigtigt at være tilgængelige, der hvor børnene er, og derfor har vi et tæt samarbejde med de lokale skoler i Bispebjerg skole distrikt. Indtil videre omfatter det et samarbejde med Tagensbo skole og Lundehusskolen.

CPH Youth FC er udelukkende baseret på frivilligt arbejde. Derfor må man som forældre til en spiller i CPH Youth FC deltage aktivt omkring holdet/klubben. Det kan være som træner eller hjælper. Den frivillige model, hvor alle tager ansvar er med til at muliggøre klubbens målsætning om at kontingentet skal være så billigt, at alle har mulighed for at være med.

I CPH Youth FC foregår meget kommunikation mellem klubben og spiller/forældre via KampKlar. Alle spilleren modtaget brugernavn og adgangskoder til dette i forbindelse med indmeldelse. Man har adgang til kampklar via MitDBU som du har adgang til både på PC og App. Vi ser gerne, at alle forældre/kontaktpersoner også får en konto på MItDBU. Du kan læse mere om vores IT-værktøjer på dette link

For yderligere information kontakt Brian Molberg på brmo@cyfc.dk eller 40 51 22 98.

Seneste nyheder

  • Nyheder
    BWB Cup 2018
  • Nyheder
    Lundehusparken oversvømmet
  • Nyheder
    Lundehushallen vil give CPH Youth FC et kæmpe løft